Om kampagnen
- Om kampagnen
- Kontakt
- Tekniske faciliteter, browser kompatibilitet og tilgængelighed
- Spørgsmål & Svar
- Mere information om allergi
- Disclaimer
Om kampagnen
Hudallergi – en partner for livet
Hudallergi kan man ikke fortryde. For at gøre de unge opmærksomme på, at personlige plejeprodukter kan give hudallergi har Miljøministeriet iværksat den landsdækkende kampagne ’Hudallergi – en partner for livet’, der strækker sig fra 23. oktober til 23. november 2008.
Kampagnensætter både fokus på hudallergi fra parfumestoffer i personlige plejeprodukter, såsom deodoranter, cremer, sæber og parfume og på hudallergi fra hårfarve og midlertidige sorte hennatatoveringer.
Den primære målgruppe er piger i alderen 13-16 år, da det er i denne alder deres forbrug grundlægges. Målsætningen er, at oplyse om, hvorfor man får hudallergi, samt hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at få det.
Kampagnen gennemføres med midler fra Kemikaliehandlingsplanen.
Hvor kan du se kampagnen?
Kampagnens omdrejningspunkt er dette kampagnesite. Derudover består kampagnen af følgende elementer:
- Brochuren ’Hudallergi -5 ting du ikke vidste, og hvad du kan gøre’.
- Annoncer
- Plakater på folkeskoler
- Webbannere
I forbindelse med kampagnen har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en forundersøgelse om unge og hudallergi.
Hent forundersøgelsen
Event
Kampagnen blev skudt i gang med en event på Københavns Hovedbanegård den 23. Oktober 2008.
Kontakt
Om kampagnens faglige indhold:
Elisabeth Paludan, Miljøstyrelsen Kemikalier
Dir. tlf. (+45) 72 54 45 84
ep@mst.dk
Om kampagnen i øvrigt:
Christel Søgaard Kirkeby, Miljøstyrelsen Kemikalier
Dir. tlf. (+45) 72 54 45 10
chski@mst.dk
Spørgsmål angående www.hudallergi.dk:
Tejlmann & Co
hello@tejlmannogco.dk
Bestilling af materiale, og spørgsmål generelt om miljø Miljøministeriets Informationscenter, på 72547280 Tilbage til toppen
Tekniske faciliteter, browser kompatibilitet og tilgængelighed
Websitet er tilstræbt læsevenligt for skærmopsætninger med 1024x768 punkters opløsning samt 32 bit farver. Websitet er optimeret til browserne Microsoft Internet Explorer version 7.0, Firefox 3.0 og Safari 2.0. Websitet er programmeret i XHTML og CSS. Det er overholder W3C XHTML 1.0 og CSS Level 1 standarderne. Det er testet ift. tilgængelighed (W3C WCAG P1)
Spørgsmål & Svar
Hvor mange har hudallergi?
I alt har ca. 20 % af danskerne hudallergi – og de fleste er allergiske overfor nikkel.
Parfumeallergi
Det anslås, at 2-4 % af voksne danskere har parfumeallergi. En undersøgelse af danske skolebørn fra Odense (1995/-96) mellem 12 og 16 år viste, at 2,1 procent af drengene og 1,6 procent af pigerne havde oplevet allergiske reaktioner ved brug af produkter med parfumestoffer.
Kilde: Videncenter for allergi.
Hårfarveallergi
En dansk undersøgelse fra 2003 blandt ca. 2600 personer over 18 år viste, at 18, 4 % af mænd og 74,9 % af kvinder havde prøvet at farve deres hår. 5,3 % af disse rapporterede, at de havde haft en allergisk/allergilignende hudreaktion i forbindelse med hårfarvningen.
Kilde Videncenter for Allergi (Søsted et al 2005).
Allergi fra hennatatoveringer
Det vides ikke hvor mange danskere, der bliver allergiske overfor det sorte farvestof PPD på grund af en sort hennatatovering.
Hvad kan man få hudallergi af?
Flere forskellige kemiske stoffer kan give hudallergi. Forskerne kender til næsten 3000 stoffer, der kan give hudallergi, nogle meget sjældent, andre hyppigt.
De stoffer, der hyppigst giver hudallergi er metallerne nikkel, kobolt og krom, parfumestoffer, konserveringsmidler og hårfarver. De allergifremkaldende stoffer kan være af naturlig oprindelse (f.eks. plante og parfumestoffer) eller syntetisk fremstillet.
Hvor meget skal der til før man får hudallergi?
Det er meget individuelt hvad vi reagerer på og hvor meget, der skal til, før vi reagerer. Normalt skal man have hyppig eller vedvarende direkte hudkontakt med stofferne for at blive allergisk. De enkelte stoffers evne til at give hudallergi er forskellig. Nogle stoffer er meget stærkt allergifremkaldende og vil kunne give allergi i små mængder, mens der skal mere til for at andre stoffer giver allergi.
Som princip kan man sige, at jo mindre man udsætter sig for stofferne, jo mindre er risikoen for at få allergi fra dem
Jeg får kløe/knopper/udslæt når jeg bruger et produkt, hvad skal jeg gøre?
Hvis du får udslæt efter at have brugt et produkt skal du stoppe med at bruge det produkt. Hvis udslættet er voldsomt eller varer mere end nogle dage, bør du gå til lægen. Lægen kan behandle udslættet og prøve at finde ud af, hvad det er, du ikke kan tåle. Ellers kan du blive henvist til en hudlæge. Når du ved, hvilke stoffer du ikke kan tåle, kan du lettere undgå dem fremover – og dermed undgå igen at få udslæt. Men du skal være opmærksom på, at din krop husker allergien, så det er nødvendigt, at du holder dig fra de stoffer resten af livet.
Det er en god ide, hvis du indberetter dine reaktioner på produktet til producenten. Det kan du gøre ved at ringe til dem eller maile til dem.
Du kan også indberette produktet til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Det kan du gøre på Miljøstyrelsens hjemmeside:
http://www.mst.dk/Kemikalier/Forbrugerguide/Kosmetikguiden/Det+sir+loven/02040300.htm
Er naturkosmetik bedre?
I forhold til risikoen for at udvikle hudallergi er naturkosmetik hverken værre eller bedre end andet kosmetik. Et stof har samme allergifremkaldende effekt lige meget, om det er udvundet fra en plante eller kemisk fremstillet. Det er det samme stof, der er tale om. Så du skal også være opmærksom på de naturlige parfumestoffer.
Er der andre ting, jeg skal passe på ved kosmetikken?
Kosmetik består af flere forskellige stoffer, som hver har deres funktion i produktet. Det kan være konserveringsmidler, blødgørere eller opløsningsmidler.
Nogle konserveringsmidler kan også være allergifremkaldende. Konserveringsmidler er tilsat produktet for at sikre holdbarheden. Der er meget specifikke regler for, hvad og hvor meget producenterne må putte i produkterne, men som sagt kan konserveringsmidler også være allergifremkaldende.
Så det bedste du kan gøre er at huske, at jo mindre du bruger, desto mindre bliver risikoen. Du kan også læse mere om konserveringsmidler i kosmetik på www.kosmetikindhold.dk
Du har måske også hørt om parabener i kosmetik. Parabener er betegnelsen for en gruppe af kemiske stoffer, der ofte bruges som konserveringsmidler i kosmetik, fødevarer og lægemidler. Konserveringsmidler anvendes for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne. Den udbredte anvendelse af parabener i kosmetik skyldes stoffernes gode konserverende egenskaber, og at de i modsætning til mange andre konserveringsmidler kun relativt sjældent giver allergi. I kosmetik anvendes især methylparaben, ethylparaben, propylparaben, og butylparaben og for at få den bedste konserverende virkning anvendes ofte en blanding af to eller flere af stofferne.
Der har været en del diskussion om, parabener kan være hormonforstyrrende, men med den viden vi har i dag, er der ikke grund til at antage, at anvendelsen af parabener i kosmetik udgør en risiko.
Men da man stadig mangler viden om sundhedseffekter for nogle af parabenerne, følger Miljøstyrelsen området meget nøje både med hensyn til nye data om hormonforstyrrende effekter og med hensyn til deres anvendelse i kosmetik.
Hvis du ønsker at undgå kosmetik med parabener, kan du fravælge produkter med disse stoffer: methylparaben, ethylparaben, propylparaben, isopropylparaben, butylparaben og isobutylparaben samt andre stoffer, hvor paraben indgår i navnet.
Hvorfor er det lovligt at sælge kosmetik der kan give hudallergi?
Det er producenternes ansvar, at produkterne er sikre at bruge. Allergi er så individuelt betinget, at det stort set er umuligt at fremstille produkter, som er 100 % sikre i forhold til allergi. Hårfarver kan i dag ikke laves uden farvestoffer, hvor af nogle kan være allergifremkaldende. Reglerne for kosmetik forsøger at tage så mange hensyn som muligt, men det er ikke muligt at lave alle produkter helt sikre. Vi må jo også erkende, at der er en efterspørgsel efter produkterne. Hvis vi i dag forbød alle allergifremkaldende stoffer i kosmetik ville forbrugerne skulle undvære en lang række af de produkter, de efterspørger i dag.
Miljøstyrelsen arbejder hele tiden på at få identificeret og reguleret eller forbudt de mest skadelige af stofferne, herunder de mest allergifremkaldende stoffer.
Hvorfor skal jeg vælge miljømærkede produkter?
Miljøstyrelsen anbefaler, at du vælger uparfumerede miljømærkede produkter. For at kunne få lov til at putte et miljømærke på sine produkter er der en række krav, som producenterne skal leve op til. Dette gælder bl.a. krav til, hvilke stoffer man må bruge og i hvilke koncentrationer. For miljømærkerne er disse krav fortrinsvis lavet for at skåne miljøet, men på kosmetik området er der også nogle krav, som tager ekstra hensyn til sundheden. Der stilles bl.a. nogle krav til koncentrationerne af bestemte konserveringsmidlerne og krav om, at der ikke må være stoffer i som er klassificerede som allergifremkaldende. En vigtig ting at huske er dog, at der godt må være parfume i Svanemærket kosmetik. Så husk at kigge efter det.
Du kan læse mere om miljømærket kosmetik på www.ecolabel.dk
Mere information om allergi
Miljøstyrelsen
Hvis du gerne vil vide mere om Miljøstyrelsens arbejde, hudallergi eller allergi generelt, kan du finde mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Kosmetikguiden
Besøg også Miljøstyrelsens kosmetikguide, hvor du kan finde flere fakta og gode råd om kosmetik med speciel fokus på din sundhed.).
Chemical Days
Vil du vide mere om de kemikalier du møder i din hverdag, både i kosmetik og i f.eks. tøj og smykker, så tjek Miljøstyrelsens undervisningssite Chemical Days.
Videncenter for allergi
Vil du vide mere om allergi overfor kemiske stoffer, eller har du allerede allergi og ønsker rådgivning, så besøg Videncenter for allergi’s hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om hårfarveallergi, nikkelallergi, parfumeallergi, konserveringsmiddelallergi og planteallergi.
Astma og Allergiforbundet
Her kan du få råd og vejledning om forebyggelse af allergi generelt, og om hvordan du lever med allergi.
Sundhedsstyrelsen
Her finder du baggrundsmateriale om forskellige former for allergi.
Miljømærkning Danmark
Hvis du vil vide mere om miljømærkede produkter, så kan du blive meget klogere her
Disclaimer
Informationer gengivet på dette website er alene tænkt som generel information. Websitets oplysninger er forsøgt gengivet så præcist og opdateret som muligt inden for kampagneperioden 23. oktober -23. november 2008. Information på dette website stilles til rådighed uden nogen form for garanti, og Miljøstyrelsen er således ikke ansvarlig for direkte, indirekte eller andre forbundne skader opstået ved adgang til eller brug af indhold fra dette website uanset nøjagtigheden eller fuldstændigheden af et sådant indhold. Desuden kan Miljøstyrelsen som ejer af websitet uden varsel standse offentliggørelsen af websitet på internettet.
Miljøstyrelsen fralægger sig ethvert ansvar for og forbindelse til websites, til hvilke dette website linker. Miljøstyrelsen anfører udelukkende sådanne links som en service, og oplysningen af et link til et givet website indebærer ikke, at Miljøstyrelsen tilslutter sig indholdet af et sådant website.
Ophavsretten til websitet og rettighederne til dets indhold tilhører Miljøstyrelsen eller Miljøstyrelsens licensgivere. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere materiale fra webstedet - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Miljøstyrelsen udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske materialets indhold.
Det er tilladt at oprette links – herunder dybe links – til webstedet. Sådanne links må dog ikke bruges i reklamemæssigt eller lignende øjemed uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen garanterer ikke, at disse websites eller serveren, hvorpå de ligger, ikke indeholder virus eller andre skadelige elementer.