Spørgsmål & Svar

Hvad kan man få hudallergi af?
Flere forskellige kemiske stoffer kan give hudallergi. Forskerne kender til næsten 3000 stoffer, der kan give hudallergi, nogle meget sjældent, andre hyppigt.

De stoffer, der hyppigst giver hudallergi er metallerne nikkel, kobolt og krom, parfumestoffer, konserveringsmidler og hårfarver. De allergifremkaldende stoffer kan være af naturlig oprindelse (f.eks. plante og parfumestoffer) eller syntetisk fremstillet.

Hvor mange har hudallergi?
Mindst 10 % af danskerne har hudallergi – heraf er de fleste allergiske overfor nikkel. Det anslås, at 2-4 % af voksne danskere har parfumeallergi.

En dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2008-09 blandt 1062 piger i alderen 15-18 år viser at:

22 % har oplevet at slå ud på grund af parfume.
82 % har prøvet at farve deres hår, heraf har ca. 9 % oplevet at få eksem (udslæt).
68,4 % har haft en midlertidig sort hennatatovering, heraf har 2,7 % oplevet at få eksem (udslæt).

Kilde: Videncenter for Allergi

Hvor meget skal der til før man får hudallergi?
Det er meget individuelt hvad vi reagerer på og hvor meget, der skal til, før vi reagerer. Normalt skal man have hyppig eller vedvarende direkte hudkontakt med stofferne for at blive allergisk. De enkelte stoffers evne til at give hudallergi er forskellig. Nogle stoffer er meget stærkt allergifremkaldende og vil kunne give allergi i små mængder, mens der skal mere til for at andre stoffer giver allergi.

Som princip kan man sige, at jo mindre man udsætter sig for stofferne, jo mindre er risikoen for at få allergi fra dem

Jeg får kløe/knopper/udslæt når jeg bruger et produkt, hvad skal jeg gøre?
Hvis du får udslæt efter at have brugt et produkt skal du stoppe med at bruge det produkt. Hvis udslættet er voldsomt eller varer mere end nogle dage, bør du gå til lægen. Lægen kan behandle udslættet og prøve at finde ud af, hvad det er, du ikke kan tåle. Ellers kan du blive henvist til en hudlæge. Når du ved, hvilke stoffer du ikke kan tåle, kan du lettere undgå dem fremover – og dermed undgå igen at få udslæt. Men du skal være opmærksom på, at din krop husker allergien, så det er nødvendigt, at du holder dig fra de stoffer resten af livet.

Det er en god ide, hvis du indberetter dine reaktioner på produktet til producenten. Det kan du gøre ved at ringe til dem eller maile til dem.

Du kan også indberette produktet til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Det kan du gøre på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvorfor er hårfarve ikke beregnet til unge under 16 år?
Det er vedtaget i EU, at hårfarver fra 1. november 2012 skal være mærket med ”ikke beregnet til personer under 16 år”. Det skyldes, hvis man får allergi, er det for resten af livet. Derfor er det ærgerligt at få det allerede som helt ung. Samtidig er det vigtigt, at man er bevidst om den risiko, man løber ved at farve hår. Man må være i stand til at kunne overskue de konsekvenser, en allergi kan medføre. På kort sigt kan man risikere en hospitalsindlæggelse pga. et voldsomt allergiudbrud. På lang sigt betyder det, at man resten af livet skal undgå al kontakt med den type farvestof.

Er det bedre at få striber eller anvende skyllefarve frem for permanent hårfarve?
Hvis du får lavet striber er du mindre udsat for at få allergi, i det omfang at farven i mindre grad kommer i kontakt med hud og hovedbund. I skyllefarver er koncentrationen af allergifremkaldende stoffer som regel mindre sammenlignet med de permanente hårfarver, derfor er risikoen for allergi også lidt mindre, hvis du bruger skyllefarve. Du kan dog stadig få allergi, både hvis du får lavet striber og hvis du anvender skyllefarve.

Mange producenter anbefaler, at man laver en test af hårfarven på huden – er det klogt?
Miljøstyrelsen anbefaler ikke, at du laver en test af hårfarven på huden. Selvom du laver testen, kan du godt få allergi, når du farver håret. Testen er ikke en garanti, og den kan i sig selv fremkalde allergi.

Du kan læse mere om Miljøstyrelsens tips om hårfarvning.

Hvorfor skal jeg ikke farve hår, hvis jeg engang har haft udslæt fra en sort hennatatovering?
Der er en øget risiko for allergi, hvis du har fået en midlertidig tatovering med sort henna - også kaldet en henna-tatovering. Det skyldes, at der i sort henna bruges nogle af de samme meget allergifremkaldende stoffer som i hårfarve. Miljøministeriet advarer mod den slags tatoveringer, da de senere kan udløse en allergisk reaktion ved farvning af håret. Hvis du har fået udslæt efter en sort hennatatovering, er det sandsynligt at du er blevet allergisk overfor hårfarve, og derfor bør du lade være med at farve hår. I stedet kontakt en læge, så du kan få undersøgt om du er blevet allergisk
Læs mere her:

Er naturkosmetik og økologisk kosmetik bedre?
I forhold til risikoen for at udvikle hudallergi er naturkosmetik eller økologisk kosmetik hverken værre eller bedre end andet kosmetik. Et stof har samme allergifremkaldende effekt lige meget, om det er udvundet fra en plante eller er kemisk fremstillet. Det er det samme stof, der er tale om. Så du skal også være opmærksom på de naturlige parfumestoffer.

Miljøstyrelsens kosmetikguide - naturlig og økologisk kosmetik

Er der andre ting, jeg skal passe på ved kosmetikken?
Kosmetik består af flere forskellige stoffer, som hver har deres funktion i produktet. Det kan være konserveringsmidler, blødgørere eller opløsningsmidler.

Nogle konserveringsmidler kan også være allergifremkaldende. Konserveringsmidler er tilsat produktet for at sikre holdbarheden. Der er meget specifikke regler for, hvad og hvor meget producenterne må komme i produkterne, men som sagt kan konserveringsmidler også være allergifremkaldende.

Du har måske også hørt om parabener i kosmetik. Parabener er betegnelsen for en gruppe af kemiske stoffer, der bruges som konserveringsmidler i kosmetik, fødevarer og lægemidler. Konserveringsmidler anvendes for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne. Den udbredte anvendelse af parabener i kosmetik skyldes stoffernes gode konserverende egenskaber, og at de i modsætning til mange andre konserveringsmidler kun relativt sjældent giver allergi.

Parabener er dog mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. At et stof har en hormonforstyrrende effekt kan for pigers vedkommende betyde, at de kommer tidligere i puberteten og får tidligere bryster, mens det for drenges vedkommende kan betyde, at de senere i livet kan få svært ved at få børn pga dårlig sædkvalitet. Derfor følger Miljøstyrelsen området meget nøje, både med hensyn til nye data om hormonforstyrrende effekter og med hensyn til deres anvendelse i kosmetik. På grund af usikkerheden omkring nogle af parabenerne har Danmark indført et forbud mod to parabener, butyl- og propylparaben i produkter til børn under 3 år.

Hvis du ønsker at undgå kosmetik med parabener, kan du fravælge produkter med disse stoffer: methylparaben, ethylparaben, propylparaben, isopropylparaben, butylparaben og isobutylparaben samt andre stoffer, hvor paraben indgår i navnet. Du kan også vælge produkter, der er svanemærkede, da disse ikke indeholder parabener.

Du kan læse mere om konserveringsmidler i kosmetik på www.kosmetikindhold.dk

Du kan læse mere om kosmetik i Miljøstyrelsens kosmetikguide.

Hvorfor er det lovligt at sælge kosmetik der kan give hudallergi?
Det er producenternes ansvar, at produkterne er sikre at bruge. Allergi er så individuelt betinget, at det stort set er umuligt at fremstille produkter, som er 100 % sikre i forhold til allergi. Hårfarver kan i dag ikke laves uden farvestoffer, hvor af nogle kan være allergifremkaldende. Reglerne for kosmetik forsøger at tage så mange hensyn som muligt, men det er ikke muligt at lave alle produkter helt sikre. Vi må jo også erkende, at der er en efterspørgsel efter produkterne. Hvis vi i dag forbød alle allergifremkaldende stoffer i kosmetik ville forbrugerne skulle undvære en lang række af de produkter, de efterspørger i dag.
Miljøstyrelsen arbejder hele tiden på at få identificeret og reguleret eller forbudt de mest skadelige stoffer, herunder de mest allergifremkaldende stoffer.

Hvorfor skal jeg vælge miljømærkede produkter?
Miljøstyrelsen anbefaler, at du vælger uparfumerede Svanemærkede produkter. For at kunne få lov til at komme et miljømærke på sine produkter er der en række krav, som producenterne skal leve op til. Dette gælder bl.a. krav til, hvilke stoffer man må bruge og i hvilke koncentrationer. For miljømærkerne er disse krav fortrinsvis lavet for at skåne miljøet, men på kosmetik området er der også nogle krav, som tager ekstra hensyn til sundheden. Der stilles bl.a. krav om, at der ikke må bruges parabener som konserveringsmiddel og krav om, at der ikke må være stoffer i som er klassificerede som allergifremkaldende. En vigtig ting at huske er dog, at der godt må være parfume i Svanemærket kosmetik. Så husk at kigge efter det.

Du kan læse mere om miljømærket kosmetik på Miljømærkning Danmarks hjemmeside: www.ecolabel.dk

Mere information om allergi

Miljøstyrelsen
Hvis du gerne vil vide mere om Miljøstyrelsens arbejde, hudallergi eller allergi generelt, kan du finde mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kosmetikguiden
Besøg også Miljøstyrelsens kosmetikguide, hvor du kan finde flere fakta og gode råd om kosmetik med speciel fokus på din sundhed.

Videncenter for allergi
Vil du vide mere om allergi overfor kemiske stoffer, eller har du allerede allergi og ønsker rådgivning, så besøg Videncenter for allergi's hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om hårfarveallergi, nikkelallergi, parfumeallergi, konserveringsmiddelallergi og planteallergi.

Chemical Days
Vil du vide mere om de kemikalier du møder i din hverdag, både i kosmetik og i f.eks. tøj og smykker, så tjek Miljøstyrelsens undervisningssite Chemical Days.

Astma-Allergi Danmark
Er en patientforening, hvor du kan få råd og vejledning om forebyggelse af allergi generelt, og om hvordan du lever med allergi.

Sundhedsstyrelsen
Her finder du baggrundsmateriale om forskellige former for allergi.

Miljømærkning Danmark
Hvis du vil vide mere om miljømærkede produkter, så kan du blive meget klogere her

Miljøstyrelsens faktaark
Miljøstyrelsen har udarbejdet følgende faktaark:

Tilbage til toppen